GENERAL
MOBIL
IP-FASTNET
FARVEL TIL 3G
Hvordan skifter jeg abonnement?
Du kan skifte abonnement ved at logge ind på selvbetjeningen her på hjemmesiden. Når du er logget ind, kan du under menupunktet “Mine numre” vælge “Skift abonnement”. Abonnementet vil skifte pr. den første. Der er ikke binding på dit abonnement. Du kan altid skifte pr. den første i en måned.
Jeg har glemt min kode til selvbetjeningen, kan jeg få en ny?
Af sikkerhedsmæssige årsager har vi ikke adgang til at se din adgangskode, så hvis du glemmer koden, vil du være nødt til at lave en ny. Hvis du klikker på login-boksen på vores hjemmeside, har du mulighed for at bede om en ny adgangskode. Du skal blot klikke på “Har du glemt din adgangskode?”. Du vil blive bedt om at taste et af de telefonnumre, som du har hos os. Vi sender dig herefter en e-mail med et link, så du kan vælge en ny adgangskode. Vi sender e-mailen til den e-mailadresse, som er tilknyttet din brugerkonto.
Hvornår tanker I penge på min forbrugskonto, når jeg er tilmeldt automatisk optankning?
Når din saldo når under 5 kr. vil vores system automatisk forsøge at foretage en ny optankning af din forbrugskonto. Desuden holder vores system også øje med kommende abonnementstræk. Det betyder, at vi tanker ca. 7 dage før abonnementstrækket (som er den 1. i hver måned) men selvfølgelig kun, hvis der ellers ikke vil være penge nok til det kommende træk. Dette gøres for, at der er god tid til at reagere, hvis optankningen skulle blive afvist. Herunder er de typiske årsager til en afvisning:
1) Du har fået nyt dankort eller andet betalingskort.
2) Dit kort er blevet spærret.
3) Der er manglende dækning på kontoen.
4) Dit betalingskort er udløbet.
Hvis du har fået nyt betalingskort, skal du logge ind på vores hjemmeside. Klik på ”Tank op”, så får du adgang til at ændre dine kortoplysninger. Vi prøver altid at tanke op to gange med ca. 24 timers mellemrum. Hvis optankningen fejler i begge forsøg, vil du automatisk blive frameldt automatisk optankning. Du kan dog altid tilmelde dig igen ved at tanke op på hjemmesiden. Når du tanker, skal du huske at vælge ”ja” til ”Tilmeld automatisk optankning”. Hvis du ønsker, at vi skal foretage optankning før de 5 kr. er du velkommen til at kontakte os, og vi kan ændre beløbet for dig.
Hvordan tanker jeg penge på min forbrugskonto?
Når du skal tanke penge på din forbrugskonto, skal du have dit brugernavn samt adgangskode klar. Det skal du nemlig bruge for at logge ind på selvbetjeningen på vores hjemmeside www.evercall.dk (eller via din antenneforenings hjemmeside). Husk også at have et gyldigt betalingskort klar. – På vores hjemmeside finder du en login-boks til højre på skærmen. Indtast dit brugernavn og din adgangskode og klik på “Log ind”. Brugernavn og adgangskode finder du i din e-mailkvittering (den første mail du modtog fra os). – Når der står “Velkommen…”, er du inde på din konto. Din aktuelle saldo ses lige nedenunder. – Du skal nu gå til ikonet “Tank op” – Her skal du tage stilling til, hvilket beløb du ønsker at overføre, og om du fremadrettet ønsker automatisk optankning. Hvis du vælger automatisk optankning, vil det beløb du vælger, være det vi fremadrettet trækker til din forbrugskonto, når der bliver behov for optankning igen. – Klik nu på “Gå til betaling”. – Du vil nu blive bedt om at taste dine kortoplysninger. Klik dernæst på “Betal”. – Betalingen er først gennemført, når der kommer et stort grønt ikon frem med teksten “Betalingen er gennemført”
Hvordan får jeg overblik over mit forbrug?
Du kan via selvbetjeningen på vores hjemmeside få et overblik over dit telefonforbrug. Du skal logge ind med brugernavn og adgangskode, og derefter går du til punktet “Historik”. Her finder du de forskellige lister, der kan give dig et overblik over dit forbrug. Se næste punkt for udspecificeret vejledning for de forskellige lister.
Hvad er forskellen på Opkaldslister, Forbrugsoversigt, Kontobevægelser og Pakkeforbrug på selvbetjeningen?
Opkaldslisterne viser, hvad tid du foretog et opkald/sms/data, og hvad det har kostet dig. Tidsangivelsen er det helt nøjagtige klokkeslæt for forbruget. Forbrugsoversigten viser forbruget opdelt på henholdsvis opkald, sms, data og abonnementsbetaling. Hvis du har flere numre, vises forbruget pr. nummer. Du kan dermed se, hvor meget du samlet har betalt pr. nummer. Hvis du kun har forbrug, som er inkluderet i abonnementsbetalingen, vil du kun kunne se, hvad du har betalt i abonnement. Under “Vælg start- og slutdato” kan du vælge den periode, som du vil se forbrugsoversigt for. Kontobevægelserne viser, hvad tid vi faktisk har afregnet dit forbrug, dvs. dato og klokkeslæt for, hvornår pengene er trukket fra din forbrugskonto. Tidspunkterne på kontobevægelserne matcher derfor ikke nødvendigvis med tiden, hvor du foretog opkaldet, sendte sms’en eller brugte data på mobilen. Afregning af forbrug kan være op til 24 timer forsinket. Har du været i udlandet, kan afregning af forbrug være op til 3 uger forsinket. Pakkeforbrug: Her kan du se, hvor meget du har talt, hvor mange sms’er/mms’er du har sendt, samt hvor meget data du har brugt. Forbruget viser denne måned til dato. Forbruget kan også her være forsinket i op til 24 timer. Dvs. hvis du f.eks. har brugt data inden for de seneste 24 timer, er det ikke sikkert, at forbruget er nået frem til oversigten endnu. Forbrug i udlandet er ikke med på denne oversigt.
Hvor hurtigt kan I flytte (portere) mit telefonnummer fra mit nuværende teleselskab?
Det afhænger af, om du har en bindings- eller opsigelsesperiode, som vi skal respektere. Du kan i så fald vælge at flytte dit nummer, når din binding eller opsigelsesperiode er udløbet. Vælger du dette, vil dit nummer blive flyttet til os den førstkommende arbejdsdag efter din bindings- eller opsigelsesperiode er udløbet, og du vil derfor ikke blive opkrævet for indfrielse af bindings- eller opsigelsesperiode. Du kan også vælge at flytte dit nummer hurtigst muligt eller pr. en bestemt dato, men så skal du være opmærksom på, at dit gamle teleselskab har mulighed for at sende dig en slutfaktura, da du er forpligtet til at overholde bestemmelserne om bindings- og opsigelsesperiode i den kontrakt, som du har indgået med dem. Der er således risiko for, at du i en periode bliver dobbeltfaktureret, dvs. betaler til dit gamle teleselskab, indtil din binding- eller opsigelsesperiode udløber, mens du på samme tid betaler abonnement og forbrug til os. I forbindelse med oprettelsen hos os sender vi dig en fuldmagt, hvor du bliver bedt om at tage stilling til, hvornår dit nummer skal flyttes. Du kan ikke flytte dit nummer på lør-, søn- og helligdage. Sender du os en fuldmagt med ønske om nummerflytning på en af disse dage, vil vi automatisk vælge den næstkommende arbejdsdag efter den ønskede dato. Vigtigt ved flytning af fastnetnummer: Hvis du vælger, at vi skal flytte dit nummer hurtigst muligt eller slet ikke har noget opsigelsesvarsel, kan porteringstiden være helt ned til et par timer. Sørg derfor for, at du har anskaffet nødvendigt udstyr (modem, router).
Er det sikkert at betale med betalingskort online?
Ja, det er det! Når du betaler med betalingskort, vil dine oplysninger blive lagret i vores betalingsudbyders sikrede system. Så du kan trygt betale med dit betalingskort hos os.
Hvorfor har I trukket et højt enkeltgangsbeløb fra min forbrugskonto? (f.eks. 150 kr.)
Overvej om du på et tidspunkt har støttet et velgørende formål f.eks. Danmarks Indsamlingen eller Kræftens Bekæmpelse. En sådan telefonisk donation afregnes via din telefonregning, og vi trækker derfor pengene fra din forbrugskonto og sender dem videre til den organisation, som du har støttet. TV-programmer som “Vild med dans” og “X-faktor” koster også penge at afgive stemme til – det er dog typisk mindre beløb.
Skal jeg give evercall besked, hvis jeg får ny e-mailadresse?
Ja, det er meget vigtigt, at vi får besked, hvis du ændrer din e-mailadresse. Vi sender kun informationer pr. e-mail, så hvis din e-mailadresse ikke er opdateret, kan du risikere at gå glip af vigtige oplysninger – det kan f.eks. være saldoinformation og driftsinformation.
3D Secure - NemID hjælp
Klik på linket herunder for at hjælpe til at oprette dit NemID nøgleapp eller en SMS og kodeord.
3D Secure – NemID hjælp
Hvad gør jeg, når jeg ikke har signal på min mobiltelefon?
Tjek først om du har penge på din forbrugskonto. Har du ikke det, lukkes din forbindelse. Hvis din saldo har været negativ, eller du har været uden dækning, vil du muligvis være nødt til at slukke og tænde din mobiltelefon. Lad den være slukket i ca. 20 sek. Oftest vil din mobil finde forbindelse igen efter at have været lukket ned, så har mobilen nemlig mulighed for at opdatere. Det er generelt vigtigt, at du slukker og tænder for din mobil, hver gang du har lavet en eller anden form for opdatering/ændring. Er der det mindste problem, er sluk/tænd altid det første, du skal gøre.
Viderestilling på mobilen? Hvordan gør jeg?
Viderestilling af opkald kan altid oprettes direkte på din mobiltelefon. Du kan dog også vælge at benytte nedenstående tastekoder. Tastekoderne indtastes på din mobil, som hvis du skulle ringe et telefonnummer op. I nedenstående er telefonnummeret “81111212” vist som eksempel. Det er nummeret på din telefonsvarer, og hvis du benytter nedenstående koder, som de står, viderestiller du dine opkald til din telefonsvarer. I stedet for nummeret til telefonsvareren kan du vælge at indtaste et andet nummer, som du i stedet ønsker at viderestille dine opkald til.
Alle opkald viderestilles med det samme (min telefon ringer slet ikke):
Aktivering af viderestilling: **21*81111212#
Sletning af viderestilling: ##21#
Opkald viderestilles, hvis jeg er optaget:
Aktivering af viderestilling: **67*81111212#
Sletning af viderestilling: ##67#
Opkald viderestilles, hvis min telefon er slukket/udenfor dækning:
Aktivering af viderestilling: **62*81111212#
Sletning af viderestilling: ##62#
Opkald viderestilles, hvis jeg ikke har svaret indenfor et bestemt antal sekunder:
Aktivering af viderestilling: **61*81111212*11*30# (30 angiver antal sekunder. Du kan vælge 5, 10, 15, 20, 25 eller maksimalt 30 som i eksemplet)
Sletning af viderestilling: ##61#
Hvorfor kan jeg ikke sende/modtage MMS?
Hvis du ikke kan sende/modtage MMS, mangler din mobil en opsætning. Du kan prøve at sende en SMS med teksten MMS til 1221. Du vil kort efter modtage en opsætningsfil, som du skal gemme på din mobiltelefon. Husk at slukke (i 20 sek.) og tænde for din mobil, når du har hentet og gemt opsætningen. Virker det stadig ikke, må vi henvise til manualen tilhørende din mobiltelefon.
Kan jeg bruge mobildata i udlandet?
Hvis du har et DK-abonnement, er der spærret for forbrug i udlandet. Andre abonnementer kører fint i udlandet, men hvis du er uden for EU, kan det blive meget dyrt. Vores datapakker gælder forbrug i Danmark og EU (vær opmærksom på grænse for ”fair use” i EU – læs mere om ”fair use” længere nede i FAQ). Uden for EU betaler du altid en fast pris pr. MB. Prisen afhænger af, hvilket land du befinder dig i. Du kan se priserne her. Uden for EU anbefaler vi, at du køber internetforbindelsen i det land, du opholder dig i. Bor du på et hotel, vil du sandsynligvis kunne bruge deres trådløse netværk (måske mod betaling). Du kan også kontakte et lokalt teleselskab og købe et simkort, som du kan bruge, mens du opholder dig i landet.
Beholder du dit danske simkort i mobilen, er det vores anbefaling, at du slår mobildata/dataroaming fra på din mobiltelefon, når du rejser uden for EU. Gør du ikke det, er det vigtigt, at du er opmærksom på prisen for mobildata i det land, du befinder dig i.
Hvad betyder ”fair use”?
EU har indført en “fair use”-grænse, som fastsættes ud fra prisen på dit mobilabonnement. Der er dermed sat et loft for, hvad der er rimeligt forbrug, når du bruger mobildata i andre EU-lande. På de små datapakker kan du som regel bruge hele pakken i EU, men på de lidt større pakker er der fastsat en grænse for, hvor meget af din pakke du kan anvende i EU.
Du kan se grænserne for dit EU-abonnement i selvbetjeningen under pakkeforbrug
Fri tale har en ”fair use”-grænse på 50 timer.
Hvad gør jeg, når jeg har glemt min PIN-kode til SIM-kortet?
Da du første gang aktiverede dit SIM-kort, tastede du PUK-koden og derefter en selvvalgt PIN-kode. Det er derfor kun dig, der kender PIN-koden. Hvis du har glemt din PIN-kode, får du brug for PUK-koden. Du har tre forsøg til at indtaste den rigtige PIN-kode. Hvis du skriver forkert de tre gange, vil telefonen bede dig indtaste PUK-koden for at komme videre. Du kan finde din PUK-kode ved at logge ind på selvbetjeningen med brugernavn og adgangskode (Klik på menupunktet ”Mine numre” og derunder ”SIM-kort). Hvis du stadig har dit velkomstbrev fra os, vil du også kunne finde PUK-koden i brevet. Når du har indtastet PUK-koden, bliver du bedt om at vælge en ny PIN-kode, som du herefter skal gentage. Når det er gjort, vil den nye PIN-kode være gemt, og du kan bruge telefonen igen.
Jeg kan ikke bruge min mobil i udlandet, hvorfor?
Hvis du har problemer med at få forbindelse i udlandet, kan det skyldes, at du manuelt skal vælge netværk på din mobiltelefon. Det gøres typisk under menupunktet “Netværksindstillinger” og hedder typisk “Valg af operatør”. Her skal du vælge en af de operatører, der kommer frem på listen. Hvis du bliver nægtet adgang til netværket, kan du forsøge en af de andre operatører på listen.
OBS! Hvis du har et DK-abonnement, er dit mobilabonnement spærret i udlandet. Hvis du skal bruge din mobil i udlandet, vil du derfor være nødt til at skifte abonnement. Hvis du først foretager et abonnementsskift, mens du befinder dig i udlandet, kan det tage op til 24 timer, før netværket får registreret, at der er åbnet op. Det er derfor en god ide at sørge for abonnementsskift inden afrejse – bemærk også at abonnementsskift som udgangspunkt skal ske pr. den første i en måned.
Hvordan spærrer jeg mit SIM-kort?
Du kan altid spærre SIM-kortet via selvbetjeningen på vores hjemmeside. Når du er logget ind med brugernavn og adgangskode, skal du klikke på menupunktet “Mit nummer” (eller “Mine numre”) og herunder “SIM-kort”. Her finder du muligheden for at klikke “Spær SIM-kort”.
Jeg har ingen forbindelse på min IP-fastnettelefon, hvad gør jeg?
Tjek om din internetforbindelse virker – gør den ikke det, skal vi henvise til din internetudbyder/antenneforening. Din IP-telefon er afhængig af, at din internetforbindelse virker
Tjek om du har penge på din forbrugskonto. Hvis der ikke er penge på din forbrugskonto, vil det være årsagen til, at din telefonforbindelse ikke virker. Du tjekker din saldo ved at logge ind på selvbetjeningen her på hjemmesiden. Kan du fortsat ikke få forbindelse, kan du prøve at genstarte dit modem/router.
Modem: Sluk på knappen bag på dit modem (modsat lamperne). Lad boksen være slukket i ca. 20 sekunder, inden du tænder igen. Der kan gå op til 10 minutter, før du kan vurdere, om det har hjulpet på forbindelsen.
Router: Sluk for routeren ved at tage strømmen fra den. Lad routeren være slukket i 20 sekunder, inden du sætter strømmen til igen. Der kan gå op til 15 minutter, før du kan vurdere, om det har hjulpet på forbindelsen.
Du kan også tjekke vores hjemmeside under ”driftsinformation”. Her vil vi informere om evt. generelle driftsproblemer.
Tjek også om der evt. skulle være driftsproblemer hos din internetudbyder. Information herom vil du ofte kunne finde på deres hjemmeside.
Hvorfor har jeg ikke længere "vis nummer" på min fastnettelefon?
Hvis du ikke længere har vis nummer på din telefon, vil det typisk være telefoner af mærker som B&O, Kirk Delta Danmark 2, der kan være problemer med. Nye modem har desværre ikke mulighed for at sende den standart de ældre telefoner benytter.
Hvornår siger vi farvel?
Den ældre 3G-teknologi vil fra april 2021 blive udfaset for at give plads til maksimal udnyttelse af nyere og mere effektive mobilteknologier som 4G og 5G.
Hvad betyder det for dig
Du kan stadig ringe og sende sms’er med din mobil, men muligheden for at bruge data vil være meget begrænset, og forbindelses tiderne vil blive længere. Det kan være at du skal have et nyt simkort. Kontakt os på 44 40 40 40, hvis du vil have et nyt simkort.
Mobiler uden 4G-tale
Mobiler, som ikke understøtter tale på 4G, vil ikke kunne ringe via 4G-netværket. Ved opkald vil mobiltelefonen i stedet bruge 2G-netværket. Det tager lidt længere tid, fra du trykker på ring, til den begynder at ringe, og at der ikke kan benyttes data under opkald.
Andet udstyr med simkort
Har du et simkort i andre enheder som fx vildtkamera, udendørskamera eller i bilen, skal det understøtte 4G efter nedlukning af 3G. Det vil ikke længere være muligt at bruge data via 3G.
Se vores mobilabonnementer her
DKs nok billigste
Mobilabonnement- 20 minutter
- 20 MB data
- 20 SMS’er
- 20 MB EU-roaming
Lille pakke
Mobilabonnement- 6 timer
- 6 GB data
- Fri SMS & MMS
- 6 GB EU-roaming
Mellem pakke
Mobilabonnement- 10 timer
- 40 GB data
- Fri SMS & MMS
- 13 GB EU-roaming
Store pakke
Mobilabonnement- 40 timer
- 40 GB data
- Fri SMS & MMS
- 17 GB EU-roaming
Ved oprettelse af et mobilnummer tillæges et engangsbeløb på kr 59,- for porto og ekspedition.
Tale udover pakkens indhold koster 49 øre/minut.
SMS/MMS udover pakkens indhold koster 0,17/1,75 kr. pr. sendt SMS/MMS.
Data ud over de inkl. GB for 20’eren, 2t/2GB & 6t/6GB hastighedsbegrænsning.
Data ud over de inkl. GB for 10/40GB, 10/40GB, Fritale/20GB & Fritale/40GB koster 2,5 øre pr. MB
🌐 Lynhurtig 5G/LTE dækning ✅Ingen binding ✅Let nummerflytning ✅Lynhurtig support pr. telefon og e-mail